Som de fleste nok ved, så hører en standard 2,7(eta) ik til de mest hidsige motorer. Men den har dog det moment som man savner i 2,0 og 2,3 motorerne. Det er muligt at ombygge sin 2,0-2,3 og 2,5 til en 2,7 og så opnå en højere ydelse. Det er muligt at gøre det med bmw´s egne dele. Eta motoren findes i E28 og E30 modellerne. Der findes forskellige typer eta motorer som jeg vil lave en gennemgang af her. 
525e uden kat.(til 8/85) 
Kompression:11:1 125hk og 240nm Ventiler: 40/34, 4 knastaksellejer, flad stempeltop med flad forhøjning i midten, der er tilpasset forbrændingskammeret, Ventillommer til små ventiler (kun på indsugningssiden) 
 525e uden kat.(fra9/85) 
Kompression 10,2:1, 129 Hk, 240 Nm.Ventiler 40/34, 4 knastaksellejer,  flade stempeltoppe med flade jævn forhøjning i midten, der er tilpasset forbrændingskammerets form. Stempler med ventillommer til små ventiler (kun på indsugningssiden) 
525e kat. (til12/86) 
Kompression 9:1, 122 Hk, 230 Nm, Ventier 40/34, 4 knastaksellejer, Flade stempeltoppe med lavere flad forhøjning i midten, som forbrændingskammeret er afpasset til. Stempler med ventillommer til små ventiler (kun på indsugningssiden) 
525e kat. (12/86-9/87) 
Kompression 8,8:1, 129 Hk, 230 Nm, Ventiler 42/36, Knastaksellejer: 4, stempler minder om 325i, store ventillommer til store ventiler - ses tydeligt. Denne motor har et topstykke, der mekanisk er identisk med 325i, men oliekredsløbet er anderledes. 
525e kat. (fra9/87) 
Kompression 8,8:1, 129 Hk, 230 Nm, Ventiler 42/36, Knastaksellejer:7, stempler minder om 325i, store ventillommer til store ventiler - ses tydeligt, denne motor har et topstykke fuldstændig magen til 325i, for at mindske forbruget blev der indbygget en anden knastaksel med 7 lejer for også at få et oliekredsløb identisk med 325i. 
325e kat. (til12/86) 
Kompression 9:1, 122 Hk, 230 Nm, Ventiler: 40/34, Knastaksellejer: 4, flade stempelbunde med jævn fordybning på midten, der er tilpasset forbrændingskammerets form. Ventillommer, kun på indsugningssiden. 
325e/525e motorblok til 12/86 og 320i topstykke. 
Du skal bruge topstykke, indsugningsmanifold, udstødningsmanifold, motorledningsnet og styreboks fra 320i.Det gode ved denne kombination er at forbrændingskamrene er ens, derved forbliver kompressionen den samme ca. 9,7:1. 
En god ting inden man starter motoren er at tjekke afstanden mellem stempler og ventiler. da 320i/323i knastakslen  har en større åbning.  En 325i udstødning kan med fordel bruges og vil give lidt flere hk. En god ting vil også være at få lavet en speciel chip, så den kører og yder optimalt. 
Ydelsen vil ligge på ca. 150-170hk. Men med et bedre drejningsmoment end 325i. 
129hk 325e/525e motorblok 12/86 og frem og 325i topstykke 
De nyere eta motorer har et topstykke magen til 325i, dog med neddroslet indre og kun 4 lejeskåle. Du skal bruge topstykke, indsugningsmanifold, udstødningsmanifold, motorledningsnet og styreboks fra 325i. 
Kompressionen vil ligge på 8,8:1, Det er dog i underkanten for optimale ydelse. Ved at fræse noget af topstykket, sku det være muligt at opnå en kompression på 10:1. Husk at tjekke afstanden mellem stempler og ventiler. 
Ydelsen vil ligge på omkring 180-190hk, men med en skrappere knast og speciel chip vil den være i omegnen af 200hk. 
Hvis det er en sugemotor du ønsker at bygge er eta krumtappen god nok, men har du planer om at kører med turbo er det en god ide at bruge en krumtap fra en turbo diesel istedet. De har samme slaglængde, men turbo diesel krumtappen er smedet.