Bensin til 8 kroner

[Hylland]

Det seie jo seg sjølv at det er berre tull å sleppa innvandrarar som ikkje gidda å jobba eller læra seg norsk inn i landet... Her er eg einig i Hagen.. hjelp dei der dei kjeme ifrå!!! Det er jo ein dårlig investering å sleppa dei inn i landet for så å betala for å senda dei heim igjen!!!

Oljefondet vil aldri gå tomt viss ein bruke det fornuftig. Selvfølgeleg har me råd til 15kr literen, og det er andre ting som er viktigare. Men innbyggarane i Noreg har vore med på å bygga opp oljefondet, og burde derfor få igjen litt goder, som for eksempel billig bensin.

Men billigare bensin og mindre avgifte hadde ført til eit mindre forurensa land. Vrakpanten burde gått opp, fått vekk den gamle bilparken i norge, og avgiftene på nye bila burde gått ned. Slik sett hadde samfunnet vorte meir modernisert, staten ville tjent inn igjen pengane i avgifter på bilene uansett. Det er jo bedre å selga 1000 bila der ein tjene 10.000kr per stk, enn å selga 100stk der ein tjena 20.000kr per bil.

Eit enkelt døme: Eg tar ei ekstravakt for deg og i gjengjeld forvente eg ein tjeneste tilbake! Låne eg 100kr til deg, så forvente eg å få låna av deg seinare.. Når eg skatte masse peng til staten, så forvente eg å få nåke tilbake for det..

25 % av lønninga mi går i skatt, 50 % i avgifte på bensin, resten er fordelt på andre bilavgifter, øl og røyk!

[Fredrik]

Som vanlig, Fredrik, så er dine innlegg en nytelse å lese

Du har, i min bok, sunne meninger...

Mange takk for den...

Kultur, kunst og filosofi burde også vært prioritert langt mer enn det er idag.

Du nevner flere viktige momenter i ditt innlegg...bl.a nevner du at kultur, kunst og filosofi burde ha vært prioritert langt mer enn i dag. Se evt. hva danske Jyllandsposten (liberal landsdekkende dagsavis) skrev den 4. september 2005 om hvordan nasjonen Norge ikke forstår å holde av Edvard Munch.

Fra skandale til skandale i 120 år

av Jens-Eirik Larsen

De største skandaler i norske kulturliv er knyttet til Edvard Munch. Sådan har det været i 120 år. Fra hans kunstneriske debut og helt frem til 22. august i fjor. Beretning om et land, der ikke kan holde af sin største maler.

I begyndelsen var det kunstneren selv, som blev mødt med hånlig latter for sin unorske dristighed. Nu er det Munch-museet i Oslo og norske kulturpolitikere, som sidder i gabestokken, efter at "Skriget" er blevet stjålet to gange på 20 år.

At også "Madonna" er borte, og at så godt som hele Munch-samlingen skal restaureres for et ukendt millionbeløb, gør skandalen fuldkommen. Den bedste opsummering af situationen har Munch allerede foretaget med sit eget "Skriget" (eller "Skrik", som maleriet retteligt hedder). Hele Norge knager i fugerne eller burde i hvert fald gøre det.

Desværre er det business as usual i Norge. Munch er ikke et navn, der er på alles læber, slet ikke. Og det til trods for hans berømmelse igennem mere end hundrede år.

Mens hele verden følger med i jagten på "Skriget" og "Madonna", og publikum strømmer til åstedet - Munch-museet - er Munch næsten fraværende i offentlige informationskanaler i Norge. De to websteder, der skal vise Norge frem for turister, har ingen direkte link til Munch. Her er han langt mere end et enkelt tastetryk væk. Det er måske en hemmelig strategi, når Munch-museet ikke er på listen over norske attraktioner. Der henvises til 62 steder, men Munch-museet er tydeligvis ikke noget at henvise til, mener www.visitnorway.com, som er Norges officielle turistguide. Heller ikke, når Norges historie genfortælles i korte træk, er der plads til Munch.

Når man ret betænker det, der er sket, kan det være forståeligt, om Munch-museet nu har stukket hovedet i busken. Thi den 22. august i fjor mangedoblede museet sin herostratiske berømmelse. Fra den ene dag til den anden blev museet et af verdens mest omtalte. Forståeligt nok var der ingen, som jublede af den grund.

Som en B-film

Selv ikke rekordstort besøg i juli i år - 22 pct. flere besøgende end i fjor - kan redde museets renommé. Verden over dyrker medierne historien om, at Munch-museets mangelfulde sikkerhed gjorde det til en enkel sag for maskerede tyve at løbe med to af kunsthistoriens mest berømte malerier. Det var nemmere at stjæle fra Munch-museet end fra en pølsevogn, læser vi på norsk, engelsk, tysk og fransk. Det sidste, vi så til "Skriget" og "Madonna" var, at de blev smidt ind i bagagerummet af en stjålet Audi A6.

Episoden minder om en kluntet actionscene fra en B-film, og der gisnes allerede om, hvor lang tid der vil gå, før en stjerneinstruktør præsenterer sin version. Tyveriet og den kendsgerning, at maleriernes skæbne stadig er uvis, er som skabt til en god spændingsfilm. Hvem havde frækhedens nådegave til at stjæle selveste "Skriget", som er vurderet til 90 mio. dollars (godt 540 mio. kr.)?

Munch-museets anseelse har været dalende siden 1980'erne, da det stod klart, at hverken bygningen eller kunstsamlingen havde det godt. Bedre blev det ikke i sommeren 2004, da det kom frem, at 1.100 Munch-malerier skulle have en "helbredsundersøgelse". Norsk Institutt for Kulturminneforskning stillede følgende diagnose: 1.060 malerier skulle behandles, mens 98 var i en så dårlig forfatning, at det er svært at sige, hvordan de kan reddes.

Politiet tror fortsat på, at det nok skal lykkes at opklare tyverierne, men frygter, at de stjålne malerier også er blevet skadet. Trøsten midt i elendigheden er, at interessen for Munch vokser. De stjålne malerier er underligt nok god reklame for Munch, og flere udenlandske aviser og tv-stationer har opfordret deres læsere og seere til at tage en tur til Oslo, før det er for sent.

Munch er godt stof, om ikke god reklame for Norge. Også de kuriøse aspekter ved den norske Munch-debat har et internationalt publikum. Mangen en reporter har viderebragt historien om den norske radio NRK, som pålagde sine medarbejdere at udtale kunstnerens efternavn med spidst u, Munk, efter klage fra kunstnerens familie. Denne var ked af, at navnet var blevet udtalt forkert. Nordmændene har sagt Monk i snart en menneskealder. Edvard Munch præsenterede sig altid som Munk, hævdes det, og nu ville familien med hjælp fra NRK have den sag i orden. Det gav en ufrivilligt komisk debat ud af og uger med latterliggørelse af både NRK og familien.

Edvard Munch havde et særdeles anstrengt forhold til Munch-Ellingsen-slægten. Det er den gren af familien, som frem til 2014 har indbringende rettigheder til kunstnerens produktion.

Overgik Paris Hilton i Playboy

Det indtil nu mest iøjnespringende eksempel på dårlig reklame for Norge, eller om man vil god reklame for Munch, stod at læse i det amerikanske magasin Playboy i foråret. Hen over 14 sider udbredte magasinet sig i detaljer om tyveriet. Selv bladets eget midteropslag og en nøgen Paris Hilton blev sat i skyggen af Munchs desperate, skrigende kvindeskikkelse. Munchs "Madonna", som er et af malerens mest erotiske portrætter med bugtende sensuelle linjer, fik overraskende nok ikke spalteplads.

Artiklen konkluderede, at malerierne var blevet stjålet for at fremkalde beundring. Det er en teori, der går igen.

Lise Mjøs, som er direktør for Oslo kommunes kunstsamlinger, har forklaret, at Norge ikke er et land med tradition for bevæbnede vagter og skudsikkert glas. Hun har præciseret, at museet ikke tog let på sikkerheden, at kameraerne virkede, og at de 50 mio. kr., som nu er brugt på at sikre Munch-museet, blev bevilget før tyveriet. Alligevel mener det kunstinteresserede publikum i Norge, at museets ledelse er medskyldig i denne sag.

»Jeg kan forstå, at folk er kede af det, men vore malerier var ikke dårligere sikret end normalt i vor del af verden,« siger Lise Mjøs.

Hun indrømmer, at den negative omtale opleves som en byrde.

»De gode besøgstal, siden museet genåbnede i sommer, er glædelige; det samme er den ros, museet har fået for sine sikkerhedssluser og sin præsentation af malerierne,« siger hun, men det er en ringe trøst.

Munchs navn har været forbundet med skandaler og stridigheder, siden maleren debuterede midt i 1880'erne. Til at begynde med var skandalerne forbundet med hans kunstneriske program og kompromisløshed. Der skulle ikke mere til, end at samtidens kritikere ikke brød sig om det, som de så, før de betegnede Munchs malerier som en skandale. År efter år forsøgte de at afskrive hans talent, uden at det lykkedes.

Før sin død forærede Munch Oslo Kommune ca. 1.100 malerier, alle sine grafiske arbejder - 15.500 grafiske blade fordelt på 700 motiver - 4.700 tegninger, seks skulpturer, sit hus og sit atelier. Og det til trods for, at byen aldrig havde behandlet ham godt. Han regnede vel med, at skandalernes tid var forbi. Efter Munchs død i 1944 tog de norske medier hans parti. Nu blev de optaget af, at hverken kommunen eller staten var klar til at forvalte arven efter Munch.

Denne gang fik de ret: Hans hjem på Ekely ved Oslo blev ødelagt kort tid efter hans død, og det tog hele 19 år at få rejst Munch-museet - ikke et kunstpalads, men en uanselig bygning i Tøyen øst for Oslo.

Skabte den levende Munch problemer, har hans eftermæle været mindst lige så vanskeligt at håndtere. End ikke det nyrige Norge har kunnet se, at Munchs malerier taler alle verdens sprog og dermed kunne være nyttige for en oliestormagt på markedsjagt.

Da museet, som åbnede i 1963, skulle renoveres for snart 10 år siden, var det umuligt at finde penge til det i Norge. En donation fra det private japanske olieselskab Idemitsu blev redningen. Japanerne lagde 10 mio. dollars (60 mio. kr.) på bordet mod at få lov til at låne tre Munch-malerier hvert år i 15 år. Idemitsu har sit eget kunstmuseum i Japan.

Eftertragtet af tyve

På listen over verdens 10 mest berømte kunsttyverier er Norge repræsenteret to gange. Thi to gange på 20 år er "Skriget", ganske vist i to forskellige versioner (begge malet i 1893), blevet stjålet.

Munchs første version af motivet blev stjålet fra Nasjonalgalleriet natten før åbningen af OL i Lillehammer i februar 1994.

To unge mænd satte en stige til et vindue på museets førstesal. Den ene klatrede op, smadrede et vindue, møvede sig ind og hægtede maleriet af krogen.

Før han med billedet under armen klatrede ned igen, anbragte han et postkort med et billede af "Skriget" på væggen, hvor maleriet havde hængt. Bag på kortet stod: »Tak for dårlig sikring.«

Et overvågningskamera dokumenterede, at det tog 50 sekunder at stjæle "Skriget" - et maleri, som i berømmelse kun overgås af "Mona Lisa". Og det er kun tyveriet af "Mona Lisa" fra Louvre i 1911, som betragtes som frækkere end dette tyveri og kunsttyveriet i Tøyen i fjor.

Heldigvis kom maleriet tilbage efter omfattende international efterforskning (her er der også filmstof). Fire nordmænd blev tiltalt, men kun Pål Enger - kendt for tidligere at have stjålet Munchs "Vampyr" - blev dømt og kun for hæleri. William Ellingsen, som politiet mistænker for at være den, der klatrede ind i Nasjonalgalleriet, blev skudt i fjor under uklare omstændigheder.

Dersom Edvard Munch ikke havde været så åben om sit svage helbred og ikke havde udpenslet sit sjæleliv på lærredet, men i stedet havde været en god nordmand med røde kinder og ferm til at stå på ski, ville Norge helt sikkert have set på ham med andre øjne.

Måske ville samtiden så have kunnet bære over med hans nervøse væsen, hans ophold på nervesanatorier og hans uvante penselføring. Måske ville flere have forstået, at malerierne ikke skulle være smukke og indbydende. Munchs fortolkning af sommernætterne ved fjorden var, selv om mange af dem blev malet i en periode med stor national løsrivelsestrang, ikke egnet til en folkelig kampagne, der skulle opbygge en nation.

Den førende talsmand for et selvstændigt Norge, Bjørnstjerne Bjørnson, mente, at det var for dårligt, at Munch - en mand, som var så meget syg - fik kunstnerstipendium.

»Vore få og yderst beskedne kunstnerstipendier er ikke nogen sygekasse,« skrev digterhøvdingen i Dagbladet i 1891.

Febersyger hallucinationer

Året efter kunne flere norske aviser jublende fortælle, at Munchs store separatudstilling i Berlin blev en skandale og måtte lukke efter blot én dag. De norske kunstkritikere glædede sig over for længst at have bedømt Munch »rigtigt«.

Set med samtidens norske øjne leverede Munch smørerier, og det var ikke kun Aftenposten, som skrev om hans »delirium« og »febersyge hallucinationer«. Munch havde fået enkelte allierede, også blandt kritikerne, men selv hans venner kviede sig ved at modtage hans malerier som tak eller betaling.

Det virker næsten, som om 1880'ernes skepsis over for Munch er brændt ind i den norske folkesjæl, for selv efter at have været pensum i den norske grundskole i trekvart århundrede er Munch klassificeret som et kulturelt vildskud, en kunstner, der ikke passer ind i vor norrøne tradition, og som efter sin død har været umulig at indlemme i det nationale klichébillede.

Munchs opdagelsesrejser i sit eget kaotiske sind var ikke nogen bedrift, og af samme grund er han ikke kvalificeret til heltestatus. Når Norge i år fejrer løsrivelsen fra Sverige, er det heltene, der dyrkes, de virkelige opdagelsesrejsende - dem med frostskadede tæer og is i overskægget. Det bedste eksempel er Fridtjof Nansen. Munch har ikke en chance sammenlignet med ham. Men den 22. august i fjor begyndte et uanmeldt Munch-år. Så på den måde har tyveriet haft en mission...

Kulturel depression

For nylig udtalte kunsthistorikeren Per Hovdenakk, der er tidligere leder af Henie-Onstad Kunstsenter i Høvik ved Oslo, til den franske avis Le Monde diplomatique , at Munch i sin kunst afdækkede »en ny form for lidelse, en lidelse, der mere bygger på kulturel depression end ren og skær fysisk smerte. En lidelse med rod i menneskets manglende evne til at bruge fremskridtet til menneskets bedste, noget, som har skabt en permanent eksistentiel krise, vi ikke ønsker at forholde os til«.

Efter Hovdenakks opfattelse har det noget at gøre med, at nordmændene fortsat betragter sig selv som nybyggere. Hundrede år efter, at Norge blev uafhængigt, er vi stadig i færd med at bygge landet op. Alt går jo så godt, og Munchs pessimisme passer ikke ind i det nationale selvbillede. Hovdenakk minder os om, at efter Anden Verdenskrig blev Munch opfattet som så ubehagelig, at det i Stortinget blev diskuteret, om Norge kunne forære amerikanerne samlingen. Som tak for Marshall-hjælpen.

Fremskrittpartiet har nu været fremme med et forslag om, at Munch-malerier kan lejes ud til erhvervslivet, så hvem ved - måske forslaget fra efterkrigsårene bliver fremsat på ny. Der er jo mange penge at spare.

Nyt skrækscenario

Ildsjæle i Horten kommune barsler med en idé: et Munch-center i Åsgårdstrand en times kørsel syd for Oslo - stedet, som Edvard Munch elskede og vendte tilbage til sommer efter sommer. I Åsgårdstrand malede Munch mange af sine lyseste malerier, men stedet gav ham også ro til at male sine inderste længsler ud. De kendteste Åsgårdstrand-malerier er "Pikene på bryggen", som er et motiv, der er blevet gentaget i flere versioner i 1899 og 1900, og "Livets dans" fra 1899. En version af "Pikene på bryggen" blev i 1996 solgt for 7,7 mio. dollars (godt 46 mio. kr.) hos auktionshuset Sotheby's i New York.

Kulturchef Bente Molvig havde knap nok præsenteret ideen, før Åsgårdstrands lokalbefolkning var på barrikaderne af frygt for, at centret skal trække en masse mennesker til stedet. Munchs hus i den lille idylliske by har allerede en lang historie som museum, men tanken om at dele Munch med resten af verden virker skræmmende. Idyllen trues. Lokalaviserne er fulde af skrækscenarier. Men politikerne er positive, indtil videre.

»Vi er tidligt i processen, men jeg ønsker mig en bygning med signalværdi, et sted i Munchs ånd,« siger Bente Molvig.

Den slags kan hurtigt vække skandale. Hun forestiller sig en international attraktion i Munchs gamle badeby.

Dermed beder hun om ballade.

»Attraktionsudvikling er et ukendt begreb i Norge,« siger Bente Molvig.

[Custom Edition]

men hva faen skal skje med landet vårt?? vi er søkkrike på olje og har helt syke bensinpriser og i tillegg gir vi bort millioner på millioner til u-land og i sosialstøtte til utlendinger som kommer hit og ikke gidder å jobbe for de får penger uansett! Blir helt forbanna oppgitt! #¤"#&/ arrgh....!

La Carl I. Hagen få en sjangs til å rette litt på dette!

Eller er det bare meg som ser på dette som et problem????

Klassisk frp-velger du ja. Hva skal vi gjøre når vi ikke har mer penger igjen da? Oljefondet fungerer ikke som bankkontoen din. Norge kan ikke bare bruke og bruke til kassa er tom, for så å ta seg en helgejobb på seven-eleven for å tjene litt mer. Nasjonal økonomi er utrolig mye mer komplisert enn som så. Det er ikke nødvendigvis slik at alle de andre partiene er kjipe fordi de heller vil ha pengene i banken i stedet for å kjøpe masse nye veier osv. Dersom vi plutselig skulle begynne å bruke en haug av oljepenger så ville det fått store samfunnsøkonomiske konsekvenser/ringvirkninger. Det finnes egne bøker/utdannelser som går nærmere inn på dette.

Jeg tror heller ikke at du har det så ille som du prøver å gi inntrykk av

når vi ikke har mer penger igjen? hva med alle andre land i verden som ikke baserer økonomien sin på oljeinntekter? Høres jo ut som at norge blir et U-land hvis de ikke sparer hver jævla oljekrone til den dagen olja er borte..

Bør begynne og invistere pengene i dag..kan ikke vente til den dagen nordsjøen er tom..

skal ikke være vanskeligere for oss enn for andre land og ha en fornuftig politikk og et fornuftig avgiftssystem..

er ikke mye som skal til for at folk blir litt roligere i disse diskusjonene.. sett ned bensinprisen til en "normal" pris..sett ned avgiftene litt på alkohol/røyk/bil og gjerne mat... blir det gjort vil flere og flere godta at staten skal spare og spare..

gi Hagen en sjanse sier jeg bare.. og Bondevik kan bare brenne i h"%#¤%

[Erik E30 Einum]

Det er måske en hemmelig strategi, når Munch-museet ikke er på listen over norske attraktioner. Der henvises til 62 steder, men Munch-museet er tydeligvis ikke noget at henvise til, mener www.visitnorway.com, som er Norges officielle turistguide.

Veldig OT, men måtte bare sjekke denne sida! Munch-museet er altså etter sigende ikke med, men lille Meldal kommune har i allefall 6 artikler (campingplasser og lakseelva Orkla ikke medregnet):

ORKLA Industrimuseum 1

ORKLA Industrimuseum 2

Thamshavnbanen 1

Thamshavnbanen 2

Nyplassen (smeltehytte)

Meldal Bygdemuseum

Nå skal det sies at det i de 4 øverste der er det en del gjentagelser, samt at det museet tross alt driver turistkontoret i Meldal, og foretar aktiv markedsføring via slike kanaler. Men det er jo betenkelig at Munch-museet ikke er nevnt på Visit Norway! Han må vel være en av de mest kjente nordmenn i utlandet - før moderne tid i allefall.

[Aama_Racing]

Hva er poenget med å spare oss til fant da?? greit nokk at vi ikke har evig med penger, men da trenger F*** I H******* meg ikke disse J**** politikerene bruke ti talls millioner på en(merk EN) nyttårsfeiring, eller biler i millionklassen når de ikke ehgang har lappen... Mens vi betaler mer og mer skatt og mer og mer avgifter som støtter bilen, forsikringene, bensinen, champagnen deres osvosv, som disse trangsynte politikerene våre bruker?

og Kilronan(ikke ment å henge deg ut elns): Du mener vel ikke at dette er riktig prioritert??

vist erna vil ha en ekstra god lunsj så kan hun jo bare trekke mer skatt fra ola nordmann..

Satt det litt på kanten, men blir så lei av alle som støtter disse folkene.. Hagen vil i hvertfall gi litt igjen til folket han da, nevn noen andre som gjør det da?? og en annen ting, det er mye som hagen sa for 10 år siden som bondevik og co har brukt nå i de siste årene..

FRP Fra meg i hvertfall

[kilronan]

Nå er det jo slett ikke sånn at vi ikke får noe igjen fra oljefondet eller at vi ikke investerer nok. Og jeg skjønner jo at Hagen fenger når han lover folket billig bensin og halv pris på nye biler (host[valgflesk]host). Poenget mitt er at skal man først diskutere dette på et nogenlunde seriøst nivå så er det en fordel at man vet litt om hvordan økonomi på dette nivået fungerer. Å forvalte Norges penger er (som sagt) ikke som å forvalte sin egen bankkonto. Det er lett å si at vi burde ha råd til både ditt og datt siden vi tross alt har 1200 milliarder kr på bok. Men all bruk av disse pengene kan gi store samfunnsøkonomiske konsekvenser. Og det finnes jo nok av eksempler på land som har gått på en smell etter å ha fått plutselig økonomisk gevinst fra sine naturressurser.

[Fredrik]

Men det er jo betenkelig at Munch-museet ikke er nevnt på Visit Norway! Han må vel være en av de mest kjente nordmenn i utlandet - før moderne tid i allefall.

Jeg er temmelig sikker på at Munch (- spesielt indirekte gjennom "Skriket") er en av de mest kjente nordmenn også i moderne tid. Det er lite vi hører om Norge i Danmark og da kan du tenke deg hvordan det er i resten av verden...kanskje ikke helt i tråd med den norske selvforståelsen, men det er faktisk helt begrenset hvor stor oppmerksomhet Norge og nordmenn får ute i den store verden.

[Siv]

Jeg er i stor tvil på hvilket parti jeg skal velge i år...

Alle har jo noe som man vil skal bli gjennomført, men... blir d egentlig d...?

Hadde stor tro på FRP, men d er jo litt domt at de f.eks ikke støtter full lønn under sykdom, de støtter ikke å rette opp kuttet i ledighetstrygden... dette synes jeg har stor betydning for samfunnet!

Men så har de også de rette synspungtene på mye også...

hmmm... dette kommer til å bli vanskelig...

[te em]

Det er lite vi hører om Norge i Danmark og da kan du tenke deg hvordan det er i resten av verden...kanskje ikke helt i tråd med den norske selvforståelsen, men det er faktisk helt begrenset hvor stor oppmerksomhet Norge og nordmenn får ute i den store verden.

I sverige er de ganske oppdatert om hva som skjer her i landet. Men i en verdensmetropol som Danmark er, så er vel Norge ingenting

[Fredrik]

I sverige er de ganske oppdatert om hva som skjer her i landet. Men i en verdensmetropol som Danmark er, så er vel Norge ingenting

...og med det forsøker du å fortelle at Norge/nordmenn er...?

[Erik E30 Einum]

Han mener vel kanskje at Norge er "ingenting" eller ubetydelig i den store sammenhengen for de mer kontinentale danskene?

[te em]

He he ja noe sånt. Var litt ironi der også

[Fredrik]

Jeg var bare litt usikker på hva du mente, men saken er at danskene faktisk er interessert i Norge og nordmenn...og på mange måter er de mer interessert i oss enn f.eks svenskene er det. Dekningen i danske aviser/TV av viktige hendelser i Norge er meget bra her i Danmark (bare se på artikkelen jeg sakset fra Jyllandsposten), men mange av nyhetene fra det høye nord "drukner" dessverre i den store sammenhengen. Danmark og Norge deler historien, alfabetet, store deler av språket og rundt en million nordmenn inkl. meg selv har danske relasjoner i familien. Det finnes få om noen land som er så like når alt kommer til alt...etter 6 år i Danmark føler jeg meg sikker på akkurat det.