Fredrik

Ja...er det en BMW som nesten er mer klassisk enn E9 så må det være en 328 fra 1937-39. Rekkesekser, 1971 cm3, 80 HK ved 5000 rpm, 126 Nm ved 4000 rpm var nok til at den 830 Kg tunge bilen klarte 0-100 Km/t på 10,5 sekunder og hadde en toppfart på 166 Km/t...absolut fine ytelser i 1937 for en alminnelig sports-roadster... I tillegg er det jo den elegante 507 da...produsert i perioden 1955-59. V8, 3169 cm3, 150 HK ved 4800 rpm og 222 Nm ved 2500 rpm var nok til en topphastighet på 219 Km/t...liten tvil om hvor Banglemann fant innspirasjon til Z4...

Hehehe...jeg tror faktisk ikke at det er så mange som vet at E34 er designet av en mann ved navn Claus Luthe, men han er viktig hvis du ikke liker designet til Banglemann... Hadde bilen vært dansk hadde jeg kjøpt den...hvis den ellers er så fin som den ser ut til å være...

Men er ikke 30000 pund sånn litt i overkanten av 300000 kroner da ?

Hylland skrev jo ikke noe om hvor disse bilene skulle være hurtigere enn Cosworth´en... Uttrykket "verdig motstander" har vel heller ikke automatisk noe med pris å gjøre. En BMW E65 760i klarer jo tross alt 0-100 Km/t på 5,3 sekunder med sin 6 liters V12 på 443 hestekrefter og 605 Nm. Autobahn burde være et fornuftig sted for dette slagskipet å banke skitten ut av en gammel Ford...

Den atom´en var mest for kuriositetens skyld...billigere bil under 3 sekunder 0-100 Km/t får du ikke kjøpt...

Britiske Ariel Atom Supercharged...R4-2,0 liter, 300 HK...506 Kg...0-100 Km/t på 2,91 sekunder og en elektronisk begrenset topphastighet på 250 Km/t. Ca. 300000,- uten avgifter... http://www.openwheelers.com.au/videos/5 ... t_20MB.mpg

Porsche Carrera GT Porsche 911 GT3RS Porsche 911 GT3 Porsche 911 Turbo Porsche 911 Carrera S Audi S4 Quattro Audi A8 6.0 Quattro BMW E46 M3 CSL BMW E60 M5 BMW E63 M6 BMW E65 760i....og mange flere....

Apropos den 850 CSi´en i Hammerfest...så minner dens omgivelser på bildene ikke så rent lite om den Porsche 911 Carrera 4 Coupe´n som kjører rundt på Svalbard... http://www.bmwccn.no/nor/kapittel3/fora ... x?Id=43009

Men hva var årsaken til at du trodde at M47D20 motoren har 5 sylindre ?

Jeg kom over en ganske interessant artikkel i dagens Berlingske tidene (danskenes svar på Aftenposten og faktisk eid av norske Orkla). Artikkelen reflekterer litt over årsakene til urolighetene i Frankrike og konkluderer med at Europa og Frankrike/Tyskland spesielt trenger mer amerikansk "cowboykapitalisme". Relasjonen til hvorvidt Norge trenger flere eller færre bønder er graden av statssubsidier og statlig styring av arbeidsmarkedet i forhold til markedskreftene. Artikkelen er naturligvis på dansk, men de fleste burde allikevel forstå hva den forsøker å formidle... Mere cowboykapitalisme, tak Urolighederne i Frankrig viser et problem i den europæiske statskapitalisme: Systemet kan ikke skabe nye job, og i stedet betaler den et meget stort antal mennesker for at holde sig væk. Især for de unge er denne livstidsparkering en sølle social kontrakt. Løsningen er en højere grad af amerikansk cowboykapitalisme. Måske var det lige tidligt nok, at franske aviser hoverede over orkanen i New Orleans, måske var det lige tidligt nok, at de sammenlignede USA med et tredjeverdensland - for skaden har det med at hjemsøge de skadefro. Dengang, mens vandet oversvømmede New Orleans, talte kommentatorer verden over om, at katastrofen havde afsløret USAs beskidte hemmelighed, en underklasse så uformuende og uformående, at den ikke engang kunne komme væk fra elementerne, og en statsmagt så svag, at den ikke kunne hjælpe dem. Begge dele var åbenbart korrekt, men især i Frankrig blev begivenhederne tolket langt videre og langt dybere. De var et TV-transmitteret bevis for, at den franske model var den rigtige, og at den amerikanske ditto var den forkerte, lød det. Som der stod i et dokument, der på det tidspunkt blev udfærdiget ved en fransk arbejderaktion: »Orkanen har afsløret nogle af de mest essentielle sandheder i krisen i det kapitalistiske system: Den sociale nedværdigelse, som millioner og atter millioner af mennesker i USA bliver udsat for, og den enorme kløft mellem det arbejdende flertal og et enestående rigt oligarki...« I aviser som Liberation og Le Progres nåede skribenter frydefuldt til samme konklusion. Katrina var kapitalismen - cowboykapitalismens - endeligt. Hvis det står til troende, hvad er de nuværende uroligheder i Frankrig så udtryk for? For skaden har nu for alvor hjemsøgt de skadefro. Frankrig er i undtagelsestilstand, by efter by har indført udgangsforbud, og bålene og bilerne brænder på tredje uge, og imens diskuterer politikere og opinionsmagere årsag og virkning; om urolighederne skyldes det ene eller det andet, om løsningen er den ene eller den anden, og diskussionen foregår - sådan lyder det i det mindste herfra - en smule mindre hovmodigt end ellers, og med god grund, for urolighederne har afsløret, at franskmændene ligeledes har en beskidt lille hemmelighed og endda den samme hemmelighed: Frankrig har også en desperat underklasse i en udsigtsløs underverden. Det burde ikke være en åbenbaring, men for franskmændene selv - og for en meget stor del af den politiske korrekthed - har erkendelsen været et chok: Ikke kun cowboykapitalismen, men også statskapitalismen, den centraleuropæiske kapitalisme, den gode kapitalisme, skaber tilsyneladende en klasse af de elendige og afrakkede. Eller som den franske indenrigsminister kaldte dem - »la racaille«, bærmen, udskuddet. Frankrig og det øvrige Vesteuropa har ellers til dato brystet sig netop af sin fornemmelse for fattigdom, den kollektive vilje til at hæve den tungeste ende, og det er for såvidt også rigtigt. Det er bedre at være fattig i Europa. Professor Timothy Smeeding, Syracuse University, har sammenlignet levevilkårene i Europa og USA, og det fremgår af hans tal, at de fattigste 12 procent i Finland og Sverige har det bedre end de fattigste 12 procent i USA, de fattigste 15 procent i Tyskland har det bedre end de fattigste 15 procent i USA, de fattigste 38 procent i Norge har det bedre end de fattigste 38 procent i USA. Men sådan en politik er ikke uproblematisk. Prøv for eksempel at vende tallene på hovedet. De fattigste 15 procent i Tyskland har det bedre, men - omvendt - har de rigeste 85 procent, altså det store, brede flertal, det dårligere end i USA, og endda meget dårligere, for den gennemsnitlige levestand i USA er 40 procent højere end i Tyskland. At skabe et samfund, hvor det er godt at være fattigt, fører naturgivent til et samfund, hvor det er dårligere at være middelklasse eller overklasse. Det er det ene problem - og det kan man vælge at leve med. Det er et ideologisk valg. Det andet problem er mere alvorligt og uomgængeligt, og det handler om selve motoren i statskapitalismen, en firecylindret Peugeot-motor, som ikke kan klare bakkerne og blæsten. Systemet er bygget til at omfordele ressourcerne og ikke til at skabe nye arbejdspladser - og det kan i den grad ses. Som analytikeren og forfatteren Joel Kotkin fastslog i den forgangne uge i Wall Street Journal: Siden 1970 har USA skabt 57 millioner nye arbejdspladser, mens Europa har skabt ti millioner nye arbejdspladser - og de fleste af dem i den offentlige sektor - og i Europa har sikringen af de allerede beskæftigede og pensionerede haft forrang over for nytilkommerne. I Frankrig er ledigheden blandt unge således over 20 procent; i immigrantkvartererne er den over 40 procent og blandt unge immigranter endnu højere. Med andre ord: Der bliver ikke i Europa skabt tilstrækkelig med nye job, og de etablerede og velbjærgede sætter sig på dem. Hvad gør Europa ved det? Løsningen er simpel: Europa betaler de øvrige for at holde sig væk, siger den spidse kommentator og forfatter Theodore Dalrymple, som bor i Frankrig. Han skrev i den forgangne uge: »Hvis en besøgende fra Mars nøgternt iagttog Frankrig ... ville han nå til den konklusion, at Frankrig sindsroligt havde accepteret en form for social kontrakt, som gik ud på, at alle dem, der havde job, fik alle de sanktionerede goder, mens alle dem uden job forblev arbejdsløse for tid og evighed, og de ville så få en statslig velgørenhed, som kunne holde dem og deres mobiltelefoner i gang.« Det er en social kontrakt, som flertallet er interesseret i, og som hverken højrefløjen eller venstrefløjen vil ændre på, og dermed er den politiske situation stivnet. Veluddannede unge kan reagere mod stivheden ved at flytte. 400.000 unge forskere fra EU er rykket til USA, og kun én ud af syv af forskerne har lyst til at vende tilbage, skriver Joel Kotkin. I 1990erne steg immigrationen fra Europa til USA med 16 procent. Men de dårligst uddannede og de fattigste kan ikke flytte, og det er - for nu at bruge indenrigsminister Sarkozys udtryk - la racaille, de udstødte, og de er forståeligt nok ikke begejstrede for den sociale kontrakt i Frankrig og det øvrige Europa: Udsigten til et virkeløst liv. At blive betalt for at sidde og varme bænken. I Danmark er tæt på en million mennesker i den arbejdsduelige alder parkeret på overførselsindkomst; det er hver fjerde dansker mellem 15 og 66 år. Når så mange mennesker sidder med hænderne i skødet, må det gå galt, siger Dalrymple. Især de unge skal af med deres rastløshed, og kriminalitet - og i mindre grad terror - er den logiske karriere. Siden 1959 er antallet af anmeldte forbrydelser i Frankrig steget fra 600.000 om året til fire millioner i dag, befolkningstallet er kun steget med 20 procent i samme tidsrum. En forbrydelse er anmeldt for hver sjette indbygger i Paris, antallet af anmeldte ildspåsættelser er steget med 2.500 procent på syv år. Stigningen kommer især fra immigrantkvartererne, hvor uvirksomheden er mest udbredt og mest permanent. Dermed har statskapitalismen placeret en bombe under sig selv: Systemet kan ikke skabe nye job, systemet betaler et meget stort antal mennesker - de udstødte - for at holde sig væk fra jobmarkedet, og de udstødte vender sig mod systemet. Det er en social bombe, men også en økonomisk bombe, for Europa halter agterud i forhold til USA. Hvis man justerer for prisforskelle er per capita indkomsten i Frankrig og Tyskland 40 procent mindre end i USA, og hvis udviklingen fortsætter, vil per capita indkomsten i Tyskland kun stige med 44 procent i de næste 20 år. I USA vil den blive fordoblet. I 2026 »vil amerikanerne altså have en dobbelt så høj en økonomisk status som tyskerne,« fastslår redaktøren på den tyske udgave af Financial Times, Olaf Gerseman, og europæerne kan ikke længere sige, at deres svageste til gengæld har det bedre. Måske økonomisk, men håbløsheden - udsigten til en bedre dag, et job og selvforsørgelse - er til gengæld så meget mindre, viser erfaringerne fra Frankrig. Måske er det på tide at se på, hvad den amerikanske cowboykapitalisme kan lære os, siger Gerseman. Den amerikanske ledighed ligger på omkring fem procent, på trods af, at det amerikansk samfund i disse år optager et rekordstort antal immigranter. Der er - viser en ny undersøgelse - 26 mio. immigranter i USA, aldrig i landets historie har der været så mange immigranter. De får ikke penge for at holde sig i ro, de får ikke betalt langtidsparkering, i stedet må de selv finde sig til rette på arbejdsmarkedet, de må tage job til mindsteløn og med meget lidt ferie og få frynser, og hvor brutalt det end kan lyde, så virker det, skriver professor Robert Haveman, University of Wisconsin, i en gennemgang af den amerikanske velfærdspolitik. »Andre lande vil gøre klogt i at iagttage den amerikanske erfaring på dette felt,« siger han i sin analyse, og Haveman fortsætter med et sprogbrug, som man skal have brugt mange år på et økonomisk fakultet for at mestre: »Den amerikanske politik over for borgere med mindst potentiale på arbejdsmarkedet er udtryk for en accept af et arbejdsmarked, som rummer store lønforskelle og forskelle i indkomstfordeling, og en forventning om, at familier skal tage vare på sig selv ... Denne tolerance af ulighed har ubehagelige bivirkninger, men den har også ført til en enestående jobskabelse og beskæftigelse.« Men ingen skal forvente, at amerikansk kapitalisme bliver konsekvensen af urolighederne i Frankrig. Den franske premierminister, Dominique de Villepin, har talt om omskolingskurser og sensitivitetstræning til de fortabte, og indenrigsminister Sarkozy har talt om politi og fængsel. Begge dele er udtryk for - som Theordore Dalrymple siger - det stivnede politiske system, der ikke vil ændre fundamentalt på spillereglerne, og de løser ikke det grundlæggende problem: At den centraleuropæiske statskapitalisme ikke kan skabe nye job, og at den ikke rummer en dynamik, som gør de fortabte, i stand til at tage vare på sig selv - så de sidst på eftermiddagen kommer trætte hjem fra et arbejde frem for at vågne på samme tid, veludhvilede til endnu en nat, endnu en nat i La Zone.

De endret litt på produksjonsmetoden i 1973 så de siste tre årgangene er faktisk litt mer motstandsdyktige mot rust enn de første 5 årgangene...

En artig svensk side... http://hem.bredband.net/b210781/renovering.html

Litt mer om norske u-båter... http://www.dagbladet.no/magasinet/2005/ ... 47673.html Fant også Mormors gamle norske diplomatpass fra krigen...

Hehehe...denne lo vi godt av...

Du tenker på gode gamle Heinrich Von Schnellfahrer (fartsfenomenet med monokkel og glassøye), ...men kjørte ikke han Fiat Abarth 2000 i filmen ? He he he, det stemmer det ja, men trodde han het Schnellfahren. Ser bare filmen en gang i året og det er første juledag Husker ikke hvordan bil han kjørte, men syntes navnet hans var til å dø av ...så jeg tok det Var det en sånn en du mente forresten? Jepp...en cool bil... Det er også noen andre artige karakterer i filmen utover hovedrollene... Rudolf Blodstrupmoen (GT Boomerang Rapido)...disponent i Christiania mark- og soppkontroll. Rubino Gazzolini (Bertone Carabo)...populært kalt "Djevelen fra Torino". Ronny Medel Svensson i bil nr. 5..."Råskinnet fra Österås". Carlos van Dangio i bil nr. 8...mannen fra Pampas som i fjor kjørte rett i fjellveggen uten å ta skade av det. Og irlenderen Jimmy McQuick som kjører bil nr. 4.

Ja...la oss håpe at Alpina vender tilbake til motorsport...

Du tenker på gode gamle Heinrich Von Schnellfahrer (fartsfenomenet med monokkel og glassøye), ...men kjørte ikke han Fiat Abarth 2000 i filmen ?

18%... ...vi opererer med betingelser på rundt 4-5% (90% av kjøpesummen) her i Danmark...og det er på nye BMW´er til over dkr. 500000,- ...

Gratulerer...så begynner det som er vanskelig når man er ung; som Schnellfahren (hvorfor ikke Schnellfahrer ?) er inne på...

Har Alpina ligget i dvale ? Hva med E46 B3, E39 B10, E38 B12 ? ... de er kanskje ikke like brutale som E34 B10 Bi-Turbo, men allikevel er de absolut noen fine modeller...

Absolut en fin bil ja...

Jeg tipper at fordelingen kommer til å ligge på ca. 50/50 pga. en høy pris, flere "grønne" skatter/avgifter og en minimal forskjell på drivstoffprisene.

Jepp...og hadde det vært for et år siden hadde bensin ledet 60/40 og hadde det vært for to år siden hadde bensin ledet 90/10.... Spørsmålet er hva fordelingen er om et år eller to ?

Hva skjer egentlig hvis man kjører forbi fotoboksen i 200 Km/t iført full burka ?

En bump for Håkon...